Til www.aarhus.dk
Du er her

Agent kodejagt med Ramasjang – på bibliotekerne

Agent kodejagt med Ramasjang – på bibliotekerne

18 januar 2010 af Lene Frandsen
Hvor meget agent er du? Agentjagten er sat ind på: Hovedbiblioteket og på bibliotekerne i Egå, Viby, Hasle, Gellerup, Harlev, Trige, Risskov, Lystrup og Åby.

Agenter

Nu går den vilde agent kodejagt i hele landet og Ramasjang har skjult 200 agenter på biblioteker rundt omkring i landet – og altså også på bibliotekerne i Århus. Alle børn inviteres fra 15. januar til at deltage i jagten på titlen som Ramasjang-agent.

Hvad gør du:
Kom hen på biblioteket og find den skjulte agent.
Giv det hemmelige kodeord til agenten.
Du har nu muligheden for at blive Ramasjang-agent, få ringetoner, agentdiplom og deltage i lodtrækningen om flotte præmier HVIS du altså gennemfører kodejagten.

Når agenten hører det rigtige kodeord, hjælper han eller hun alle agent-aspiranter videre i kodejagten, som giver adgang til titlen som Ramasjang-agent.

Nu gælder det altså om at spidse ører og øjne når man lukker op for Ramasjang Live eller surfer på www.dr.dk/ramasjanglive fra d. 15. januar - Her skjuler sig nemlig det første kodeord, som giver adgang til den videre kodejagt. Kodejagten slutter d. 15. februar.