Til www.aarhus.dk

Referat fra ledermøde

Referat fra ledermøde

10 februar 2012 af Lene Frandsen
Referat fra ledermøde torsdag den 2. januar 2012

Deltagere:  Henrik Traberg, Rolf Hapel, Bo Fristed, Søren Bitsch Christensen, Lene Hartig Danielsen, Troels Vestergaard, Susanne Gilling

Referent: Mikkel Randlev Møller

 

1. Godkendelse af referat LM 2011-17

Godkendt.

2. Opfølgning fra tidligere Ledermøder

Intet.

3. Seneste Chefmøde i Kultur og Borgerservice

Intet.



Sager:

4. Mål og rammer for brugertilfredshedsundersøgelser v/ MHL

Udskudt.

5. Biblioteksrummet og kommercialisering v/ TVe

Udskudt.

6. Indberetning af projekter i INNOVAAK v/ BF

Der indberettes projekter i INNOVAAK fra Borgerservice og Biblioteker.

Det er vigtigt, at der fra alle afdelinger indberettes til Fællessekretariatet om projekter (som minimum ansøgning, bevilling, afslutning).

7. Orientering om E2015 v/ LHD

Udskudt.

8. Aarhus kandidatur til Kulturhovedstad 2017 v/ RH

2017-ansøgningen understøttes mest muligt af alle afdelinger i Borgerservice og Biblioteker. Ansøgningen har højeste prioritet i hele Kultur og Borgerservice frem til juni.

9. Regnskab for multifunktionsmaskiner v/ BF

Brugerbetalingen for kopier og print forbliver uændret.

Besparelsen på udbuddet på multifunktionsmaskiner samles som en pulje til kommende udgifter. Ledermødet tager senere stilling til anvendelse af puljen.

10. Skatteregler for IT og kommunikationsudstyr v/ BF

Der betales ikke multimedieskat. For mobiltelefon betales kun skat, hvis den bruges til private formål. Dette aftales med leder og der sker indberetning til CØP (i første omgang gennem ITK senere af de enkelte organisatoriske enheder).

11. Kommunebenchmark, selvbetjening v/ LHD

Orientering ved Lene Hartig Danielsen.

Benchmarkingen bruges som anledning til at tage kanalstrategien op igen i Styregruppen for Borgerservice for at rette fokus hvor i Aarhus Kommune, der kan ydes en yderligere indsats i forhold til at få borgerne til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Borgerservice kontakter de kommuner, der klarer sig bedre end Aarhus for at høre om deres erfaringer og om der enkeltstående løsninger/indsatser der i særlig grad har medvirket til deres placering i benchmarkingen.

12. Drøftelse af mulig deltagelse i Tall Ship Race 2013 v/ RH

Det planlægges ved Hovedbiblioteket, at byggepladsen for Multimediehuset inddrages som baggrund for et arrangement i samarbejde med Borgerservice og Stadsarkivet. Henrik Traberg indkalder ledergruppen + Niels Vad Sørensen.

13. Første indtryk af eDagsorden

Hvis man ikke kan logge på, skal man henvende sig til Carl Brockdorff. Henrik Traberg melder tilbage til Borgmesterens afdeling om funktionelle problemer etc.

Afsluttende punkter:

14. Meddelelser

Bilag til ledermødet skal altid være dagsordensansvarlig (Carl Brockdorff) i hænde senest fredag kl. 10.00 før mødet (torsdag).

Bo Fristed: Der er planer om at udvikle ”Ting” til kommuner.

Bo Fristed: Der er udviklet en app til iPhone og iPad. Der er bevilget penge til at udvide app’en med ebogslæsere etc.

15. Eventuelt

Det er besluttet, at der ikke længere skal være arbejdsgiverbetalte (hjemme)internetforbindelser og it-arbejdspladser. Dette tages op på FMU.

Susanne Gilling: Der laves et TV-indslag om chipning af materialerne på bibliotekerne.